Tegneseriesamtalen er en metode opfundet af Carol Gray for at støtte børn med autismespektrumforstyrrelser med at reflektere over vanskelige sociale situationer.
Det er også en metode der er nem at gå til lige her og nu når en situation er endt i forvirring.
Det går kort sagt ud på at tegne situationen sammen med barnet. Tændstiksmennesker er fine nok, bare I er enige om hvem der er hvem. Hver figur får en taleboble, en tænkeboble og en føleboble. En føleboble har form som et hjerte.
Lad barnet fortælle hvad der skete og fyld boblerne ud, hjerterne kan evt fyldes ud med ansigter/smilies. Hvis I ikke kan spørge alle de medvirkende hvad de tænkte og følge så gæt. På den måde øver man sig i tankelæsning, f.eks. ud fra konteksten og kropssproget, og i at aflæse hinandens følelser.
Barnet har naturligvis ret til at tænke og føle det barnet sige det tænker eller føler. Og kan øve sig i at sætte ord på sine følelser.
Som voksen skal man forholde sig åben og ikke-dømmende. Måske det man kan kalde anerkendende?
Det lyder måske tungt og teoretisk, men det er nemt og ligetil og samtale fremmer forståelsen.
Prøv det og bliv overrasket.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar