torsdag den 10. juni 2010

Sig godmorgen med kolam



Kolam er en tradition i nogle dele af Indien, hvor kvinder maler en kolam på jorden udenfor deres gadedør om morgenen. Mønstrene kan blive meget inviklede og smukke, men mindre kan gøre det. 4 x 4 prikker danner udgangspunktet for en lang række mønstre. Vi prøvede det på tavlen på køkkendøren som det første her i morges. Jeg tegnede prikkerne op og datteren sørgede for resten. Hun valgte et mønster fra denne lille oversigt, som jeg fandt på internettet. Men mon ikke børnene selv kan finde på noget når de lige har forstået princippet?



Udover at det kan være en velkomsthilsen om morgenen, som de tidlige børn kan være med til at lave, f.eks. udenfor på legepladsen med gulvkridt, kan det danne basis for en snak om kultur. Det styrker finmotorikken og det kan sikkert også bruges til at fremme en matematisk forståelse. Eller hvad synes du?



Læs mere om kolam her

Ingen kommentarer :

Send en kommentar