fredag den 11. juni 2010

Blomsterbevaring


Blomsterne står i fuld flor, så hvad med at tørre et par stykker?

Man kan købe søde blomsterpressere til børn, eller man kan bruge tunge bøger, men det kan også lade sig gøre at tørre de allerfleste blomster i en lille lommebog og den er meget nemmere at have med sig når flokken er på tur og måske støder på blomster de ikke har set før.

Jeg brugte min røde moleskin, men Tigerbutikkerne har også lommebøger der kan bruges til formålet og de koster 10 kr for de små og 20 for de store. Sådan nogle med hårdt omslag og en elastik der holder dem samlet er bedst egnet.

Nogle blomster er bedre end andre. Det siger lidt sig selv, ikk? Flade blomster med store kronblade er ideelle. Smørblomster er min favorit. Ja, de er giftige, men ikke når de er tørrede.



Hvis man har tørrede blomster nok og laminerer dem kan man lave en flot uro eller vinduespynt. Jeg ved ikke hvor længe de bevarer deres farver på den måde.

Jeg er ikke færdig med at eksperimentere med tørrede blomster. Fortsættelse følger.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar