mandag den 14. marts 2011

Vise ord

Belæring bliver nemt til
beskæring.
Giv næring til børnenes
nysgerrighed.
Det er for lidt at de ved,
hvad DU ved.
Du må lade dig inspirere
af deres lyst til at eksperimentere
med farver, toner, ting og ord.
Timen er kort,
verden er stor.
Afvisning skaber
en kommende taber.
Omhu for et sind i vækst
gælder mer end dagens tekst.
Det er det svære at forstå:
DU kan lære af de små
Genopfrisk den skaberkraft,
som du selv en gang har haft

Benny Andersen, 1990

Ingen kommentarer :

Send en kommentar