mandag den 28. juni 2010

De fem baderåd

1. Lær at svømme

2. Gå aldrig alene i vandet

3. Læs vinden og vandet

4. Lær stranden at kende

5. Slip ikke børnene af syne

Jeg ved ikke om Københavns kommune har særlige regler for badning for strand for institutioner. På Rådet for større badesikkerheds hjemmeside kan man fra 2005 læse følgende gode råd:



Praktiske forhold


- Bund- og strømforhold skal kontrolleres inden badningen tillades den pågældende dag
- Badningen skal om muligt foregå på livredderstrande og helst så langt væk fra andre badende som muligt
- Der skal ske en form for afmærkning af badeområdet. Dette kan ske ved flag, kegler eller bedst ved ”levende afgrænsning” hvor det er pædagogerne der angiver badeområdets ydergrænser
- Der må ikke anvendes badedyr, badebolde og andet oppusteligt legetøj.
- Der skal medbringes en mobiltelefon og pædagogerne skal kende strandens nøjagtige adresse. Det er også en god idé at have indkodet telefonnumret på den lokale politistation.

Pædagogerne


- Helst alle, men mindst en af de medfølgende pædagoger, skal kunne livredning og førstehjælp.
- De skal have nøje kendskab til de retningslinier, der er gældende for badeudflugter i den pågældende institution. I nogle institutioner forlanges der en skriftlig accept.
- De skal have gennemtænkt en ”beredskabsplan” inden besøget på stranden, således at de er forberedt, hvis der skulle ske noget uforudset.
- Der skal foreligge en skriftlig tilladelse fra børnenes forældre på at de må deltage i badningen.

Børnene


- Der skal tages hensyn til børnenes sundhedstilstand. Det vil bl.a. sige at der ikke bades hvis børnene er forpustede efter leg eller overophedede efter solbad, ligesom der ikke bades umiddelbart efter et større måltid.

Inden turen til stranden skal der laves klare aftaler med børnene


o Hvor må vi bade ?
o Hvor langt må vi gå ud ? ( kun soppe, til knæene, til navlen )
o Hold sammen 2 og 2 (badekammeraten skal udpeges )
- Gennemgang af de almindelige baderegler
o Ikke skubbe / dykke hinanden
o Ikke råbe om hjælp for sjov

Antal børn


Der skal sættes grænser for:
- Det maksimale antal børn, der må være i vandet på samme tid.
- Det maksimale antal børn pr. medfølgende voksen.
Dette sker efter en individuel vurdering af den aktuelle børnegruppe i forhold til deres alder, færdigheder og tryghedsniveau i øvrigt.

Opsynet under badningen


- Pædagogernes placering:
o altid en på land i strandkanten. Her har man det bedste overblik
o herudover mindst en, der står i vand og angiver den yderste grænse for badeområdet
o øvrige pædagoger kan deltage aktivt i badningen sammen med børnene
- Tæl børnene ofte – både på land og i vand
- Begræns badetiden, så ingen kommer til at fryse
- Medbring en fløjte, da det kan være svært at få børnenes opmærksomhed ved højt støjniveau

Ingen kommentarer :

Send en kommentar