lørdag den 3. juli 2010

Alle børn har særlige behov



Jeg har lige læst "Alle børn har særlige behov" af Berit Bergstrøm. Titlen er egentlig lidt provokerende når man, som jeg, har et barn med særlige behov. Det lyder lidt som et argument for at fjerne støttetimer. Men det er ikke der hun vil hen. Hun præsenterer metoden Human Dynamics, som så vidt jeg kan læse primært er en metode til at sætte ord på børns forskelligheder. Deres forskellige styrker, udviklingspunkter og læringsstil og derfor lægger bogen også mest op til at være for skolebørn. Den sammenholder Human Dynamics model med Howard Gardners inddeling.

Jeg synes det er dejligt at det nu er blevet legitimt at opfatte børn som forskellige, med forskellige behov. Og egentlig er der allerede masser af modeller at plukke af. Hvad med Jung, f.eks. Spørgsmålet er hvordan man omsætter disse modeller til konkret hverdag i en børnehave. Og om man overhovedet kan tillade sig det. Hvem har skrevet noget om differentiering i børnehaver?

Ingen kommentarer :

Send en kommentar